Forkæl dig selv, og få en hyggelig start på dagen
Nærvær, tryghed og fællesskab
Vi starter morgenen med halvanden times yoga for at vække og forkæle kroppen og få en god start på dagen. Timen er baseret på den klassiske hatha yoga og består af blide stræk og styrkende og smidiggørende øvelser. Alle kan være med – også selvom du er helt ny i yogaens verden eller kommer med skavanker af den ene eller anden art.
I vores lille yogastudie sætter vi nærvær, tryghed og fællesskab meget højt, og det gælder også for vores yoga og brunch. Vi har plads til max. 12 personer, og det giver os mulighed for at tilpasse yogatimen og hjælpe dig og de andre deltagere godt igennem øvelserne, så alle går hjem med en god oplevelse og med en følelse af fornyet energi og afspændthed i kroppen.
Brunchbuffet i vores lounge
Efter yogatimen er vi klar med en brunchbuffet i vores lounge. Menuen er vegetarisk, og alt er hjemmelavet og lavet fra bunden af friske og fortrinsvist økologiske råvarer. Vi vægter de sunde alternativer højt, men uden at det bliver tørt og kedeligt. Du kan glæde dig til alverdens lækkerier som fx græsk yoghurt med hjemmelavet müsli og frugt, hjemmebagte boller og rugbrød, lækre pestoer, en lækker salat, hjemmelavet nutella, æg, marmelade og ost. Og så er der selvfølgelig også et sødt indslag. Dertil serverer vi kaffe og te. Skulle du have intolerancer eller allergier, så sig endelig til, så tilpasser vi menuen, så du også kan være med.
Under brunchen er der mulighed for at sludre med dem, du er kommet med, men også med de andre deltagere. Og vi vil selvfølgelig også være til stede, så du kan få en snak med os, hvis du lyster. Med så få deltagere på eventet, oplever vi tit, at der opstår en rigtig hyggelig stemning, hvor snakken går lystigt på kryds og tværs ved bordene. Og det er lige præcis det, vi elsker ved disse arrangementer. Det fællesskab, der opstår, når mennesker mødes.
Datoer
- Lørdag d. 7. oktober 2023
Tid: kl. 9.00-12.00
Sted: Anette & Claes, Østergade 7D, 1., 8600 Silkeborg
Pris ved 1 person: 449 kr.
Pris ved 2+ personer: 399 kr. pr. person
Tilmeld dig her
Vi glæder os til at byde dig velkommen på yogamåtten og til efterfølgende brunch.
Namaste
Anette og Claes
Tilmeld nyhedsbrev
Vil du være opdateret på kommende arrangementer og seneste nyt fra yoga matha?
Tilmeld dig vores nyhedbrev!