Praktisk

Her har vi samlet svar på alle de spørgsmål, som du måtte have, når du skal til yoga hos os – om det er til en workshop, et yogaforløb eller noget helt tredje.


Vi har samlet svar på forskellige spørgsmål

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig til at få den bedste oplevelse hos os. Derfor har vi her på siden samlet svar på forskellige spørgsmål, som du måske kan sidde med som ny (eller måske garvet) yogi hos Anette & Claes.

Specielt opmærksom

Vi beder dig være specielt opmærksom på punktet Før yoga, da det bidrager til, at alle får en god oplevelse. Du er nemlig også med til at skabe den rette stemning i yogasalen.

Har du andre spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at tage fat i os enten personligt, på telefonen eller via mail.

Kærligst
Anette & Claes

Adresse

Vi holder til i skønne lokaler på Østergade 7D, 1., 8600 Silkeborg

Antal deltagere

Hos os er det vigtigt for os, at vi i undervisningen kan møde dig der, hvor du er. Vi sætter nærvær meget højt, og derfor kører vi forløb og events med max. 12 deltagere, så der er god tid og plads til den enkelte.

Priser

Yogaforløb

Prisen for yogaforløb er 130 kr. pr. gang, og du betaler forud for et forløb på 6-13 gange.

Du kan altid tilmelde dig et hold, også selvom det er midt i et forløb. Så betaler du blot for de resterende gange i forløbet.

Online yoga

Vi har valgt kun at have et abonnement for at gøre det nemt og enkelt for dig at være med. Prisen for online yoga er 111 kr. pr. md.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at gå ind på det forløb, du gerne vil booke plads på og trykke på tilmeldingsknappen. Hvis du har problemer med tilmeldingen, kan du kontakte os via mail på info@anetteogclaes.dk eller via telefon på tlf. (+45) 3021 9686. Din tilmelding er bindende, når vi har registreret din indbetaling.

Tilmelding sker gennem først-til-mølle-princippet. Hvis der ikke er flere pladser, kan du komme på venteliste. Vi vil så kontakte dig, når der bliver en ledig plads.

Før yoga

  • Kom i behageligt tøj, som du kan bevæge dig i.
  • Kom i god tid – gerne 5-10 min, før timen begynder, så du kan nå at lande på yogamåtten. På den måde får du mere ud af yogatimen, og du forstyrrer ikke de andre elever på holdet.
  • Vi tillader os at låse hoveddøren ved timens begyndelse.
  • Sæt mobilen på flytilstand, eller sluk den helt. På den måde sikrer du, at der ikke er nogle forstyrrelser for dig og de andre elever på holdet i løbet af timen.
  • Undgå om muligt at spise et stort måltid lige inden yogatimen.
  • Husk, at yoga ikke er en konkurrencesport. Yoga handler om at mærke ind i sig selv og mærke sine egne grænser. Gå derfor aldrig længere, end hvad din krop vil være med til.

Afbud

Yogaforløb

Ved afbud vil vi bede dig give besked senest 24 timer før via mail på info@anetteogclaes.dk. Vi giver ikke penge retur, hvis der er timer, du ikke kan komme til. Du er dog velkommen til at deltage på et af de andre hold i løbet af dette forløb. Bare spørg til det hold, du gerne vil komme på, så giver vi besked, hvis der er plads.

Workshops og events

Ved afbud senest 3 dage før workshops og events tilbagebetaler Anette & Claes det fulde beløb. Ved afbud mindre end 3 dage før workshops og events refunderes det indbetalte beløb ikke. Pladsen kan dog overdrages til en anden person. I tilfælde af overdragelse bedes du sende en mail til ovenstående mailadresse med navn og telefonnummer på den person, som du overdrager pladsen til.

Udstyr

Vi stiller yogamåtter og andet udstyr til rådighed, som du gratis kan låne. Du behøver kun at medbringe dig selv, et åbent sind og måske lidt vand. Du er selvfølgelig mere end velkommen til at medbringe din egen yogamåtte, hvis du har lyst.

Skader

Giv underviseren besked hurtigst muligt, hvis du har skader eller skavanker, som påvirker dig. Så tager vi højde for det i yogaprogrammerne.

Dyrker du yoga sammen med os online, så vil vi anbefale, at du konsulterer din læge eller din fysioterapeut, før du begynder. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. (+45) 3021 9686 eller via mail på info@anetteogclaes.dk.

Som en god tommelfingerregel så husk at mærke efter, hvad kroppen vil være med til. Hvis det strækker og spænder i kroppen, så er alt ok. Hvis det stikker eller jager, er det kroppens signal om, at det, du er i gang med, ikke er godt.

OBS: Yoga hos Anette & Claes og i Anette & Claes’ online univers, Yoga i hverdagen, sker på eget ansvar.

“Yesterday I was clever, so I wanted to change the world. Today I am wise, so I am changing myself.”

– Rumi

Yogaforløb

Vi ønsker at skabe tryghed, nærvær og fællesskab til den enkelte i undervisningen og til jer som hold, og derfor har vi valgt at køre forløb, hvor du deltager på et fast hold.

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du være opdateret på kommende arrangementer og seneste nyt fra
Anette & Claes?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!