Om Anette & Claes

Hos os træder du ind i et rum, hvor du har plads til at udvikle, føle, reflektere eller blot at være. Det er her, hvor du kan finde ind til dig selv og mærke forbindelsen.


Mærk forbindelsen

Hos os har vi skabt et sted, hvor du kan finde ind til dig selv og mærke forbindelsen. Det er stedet, hvor du bliver mødt, som den du er, og hvor du kan føle dig tryg. Her er ingen forventninger til, at du skal mene, være eller kunne noget bestemt.

Vores sted er DIT hellige sted med tryghed, nærvær og fællesskab – det er stedet, hvor du aldrig er forkert eller utilstrækkelig. Hos os træder du ind i det rum, hvor du har plads til at udvikle, føle, reflektere eller blot at være.

Vores fokus – udvikling med hjertet først

Vores fokus og de ting, vi tilbyder, retter sig mod dig, som er åben for det spirituelle, og som går og tumler med udfordringer i hverdagen som inderst inde stammer fra en følelse af ikke at være god nok.

Vi vil gerne hjælpe dig til, at du bliver bedre til at mærke dig selv, bedre til at sætte grænser og sige nej på en sund og balanceret måde, og frem for alt vil vi hjælpe dig med at mærke dit eget værd, sådan at du tør stole på dig selv og træffe dine beslutninger fra hjertet og i integritet med dig selv. Sådan at du kan udvikle dig med hjertet først.

Vores mål er, at du finder ind til den størst mulige glæde og frihed i dit liv.

Vi glæder os til at rejse sammen med dig.

Kærligst
Anette & Claes

Udvikling med hjertet først hos Anette & Claes

Når du går med hjertet først, er du i forbindelse. I forbindelse med din essens, med det der er større end dig selv, med det guddommelige, som gennemtrænger alt. Når du tør stå der, står du i dit eget rene lys, og der kan du ikke være forkert.

Hvem er vi?

Vi underviser forskelligt og i forskellige yogaformer, men vores fælles udgangspunkt er tryghed, nærvær og fællesskab, og vi sætter en ære at møde dig der, hvor du er.

Yogaforløb

Vi ønsker at skabe tryghed, nærvær og fællesskab til den enkelte i undervisningen og til jer som hold, og derfor har vi valgt at køre forløb, hvor du deltager på et fast hold.

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du være opdateret på kommende arrangementer og seneste nyt fra
Anette & Claes?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!